Vognmandsforretningen Vestfyns Kørselkontor blev stiftet i 1965, og firmaet har derfor mere end 50 års erfaring i branchen. Dette er din sikkerhed for høj kvalitet og stor ekspertise.
Oprindeligt var stifterne to vognmænd, som skulle stå for udvinding og kørsel af grus og levering af materialer til anlæggelsen af den fynske motorvej.
Siden da har firmaet udviklet sig til entreprenørkørsel og levering af alle former for sand, grus, sten, granitskærver og til entreprenører og anlægsgartnere, såvel som private hus- og haveejere.
Igennem 40 år var den daglige leder Chr. Halskov, hvoraf de 26 år var som ejer af firmaet. I en alder af 70 år valgte Chr. Halskov i 2006 at slippe tøjlerne og lade nye kræfter komme til.
Pr. 1/11-2006 overtog jeg (Jørgen Hansen) derfor virksomheden efter, at jeg havde været ansat i 15 år, hos Vestfyns kørselskontor. I forbindelse med overtagelsen blev firmanavnet ændret til Vestfyns Kørsel.
Din lokale vognmandsforretning på Fyn
Vi sælger og leverer granitskærver, sten, grus mm. fra eget lager, og vi tilbyder også affaldshåndtering, afhentning af hestemøg og udlejning af affalds containere til jord, bygningsaffald mm.
Firmaets vognpark består blandt andet af: lille 18 tons lastbil med kran, 4 akslet lastbil med hejs, 4 akslet lastbil med kran (til kran/grab arbejde), 4 akslet lastbil + 3 akslet kærre.
Vi samarbejder også med andre vognmænd, og andre løsninger vil derfor også kunne skaffes.
I vognmandsforretningen tilbyder vi både salg til private og erhverv såvel som det offentlige.
Kontakt os om vognmandskørsel
Hvis du ønsker at vide mere om vores vognmandskørsel, eller hvis du ønsker en god pris på et specifikt projekt, er du velkommen til at kontakte os på vores mail her, eller ringe på 64 88 11 17.
Vi har kunder overalt på Fyn, herunder bl.a. Odense, Middelfart, Assens, Ejby, Brenderup, Bogense og Kerteminde. Vi har derudover også mange kunder i Fredericia, Vejle, Kolding og hele trekantområdet.